Jomfruhummer

Rouille
14. januar 2022
Jordbær marineret i hyldeblomst med lime-mascarpone creme
14. januar 2022
Rouille
14. januar 2022
Jordbær marineret i hyldeblomst med lime-mascarpone creme
14. januar 2022
Jomfruhummer

Jomfruhummer

maria
kuverter
2 personer

Udstyr

Ingredienser

  • 1 kg jomfruhummer, helst frisk fra fiskemanden/alternativt kan de frosne også bruges

  • 100 g smør

  • 1 dusk persille

  • 2 fed hvidløg

  • 1 bk. karse

  • 3 stilke basilikum – eller hvad man nu lige har i sin urtehave...

Instruktion

1
Denne måde at lave jomfruhummer på kræver lidt forberedelse, men gør nydelsen ved at spise det til en rigtig lækker omgang – uden at man behøver at stikke sig på skallerne, når man piller dem.

Jomfruhummere kan købes frossen, men nummer ét er at gå ned til fiskemanden og bestille dem friskfangede.

Man lægger hummeren på et skærebræt og deler den mellem øjnene og ned lange med halen, så den bliver halveret.

Når de er delt, så kontrollerer man lige om der skulle sidde en lille sort streng langs med halen, hvis der gør, fjerner man den.

Så lægges jomfruhummerne på en bageplade med kødsiden opad.

Blødt smør røres med persille, hvidløg, karse, basilikum og smages til med salt og peber. Start med at tage lidt af hver af urterne og smag dig frem til, hvordan du bedst kan lide det.

Fordel smørret på halestykkerne af jomfruhummerne og sæt dem på køl, indtil de skal tilberedes. Hummerne kan sagtens gøres klar om formiddagen, inden du får gæster.

Tilbered hummerne i ovnen ca. 8-10 min ved 200 grader eller på grillen. Man kan se at de er færdige, når kødet er hvidt og ikke længere gennemsigtigt/klart.

Server med brød, rouille og sommerkartoffelsalat.

Maria Mosekjær
Maria Mosekjær
Jeg brænder for at lave mad og blive ved med at udvikle nye retter. Der er i dag mange måder at lave mad på - min filosofi er, at god mad er lavet fra bunden af friske råvarer. Opbygningen af Maria's Deli har været en god rejse, og jeg lærer hele tiden noget nyt, både om mad, ledelse og det at drive forretning.

Firmafrokost til dine medarbejdere

Til virksomheder uden egen kantine tilbyder Maria's Deli firmafrokost med variation og passion

Fra kun 53,-

pr. person pr. dag