Ristede kammuslinger med blomkålspuré og brunet nøddesmør
maria
kuverter
4 personer
Udstyr
Ingredienser
12 stk. store kammuslinger
½ blomkål
¼ løg
1 fed hvidløg
2 tsk olie
1 dl hvidvin
1 dl fløde
80 g smør
80 g nødder efter eget valg jeg bruger gerne hasselnødder og pistaciekerner
Instruktion
1
Blomkålspuré
Svits løg og hvidløg af i 2 tsk. olie, hak blomkål lidt med en kniv og tilsæt dem. Tilsæt hvidvin og lad det koge, indtil der næsten ikke er mere væske i gryden. Tilsæt fløde og lad det simre under låg, indtil blomkålen er mør. Blend med en stavblender, eller anden form for blender, smag til med salt og peber.
2
Kammuslinger
Befri kammuslingerne for den lille muskel, der sidder på siden og læg dem på et stykke køkkenrulle.
Varm en pande godt op, steg kammuslinger i olie på begge sider og krydr med salt og peber. Samlet stegetid er ca. 4 minutter.
Dryp med citron og lad dem hvile et par minutter.
3
Nøddesmør
Smelt smør i en gryde og tilsæt nødder. Varm op, indtil smørret er brunet.
4
Anretning
Anret blomkålspure med muslinger og dryp så smør og nødder på. Server med lidt godt brød.
Jeg brænder for at lave mad og blive ved med at udvikle nye retter. Der er i dag mange måder at lave mad på - min filosofi er, at god mad er lavet fra bunden af friske råvarer. Opbygningen af Maria's Deli har været en god rejse, og jeg lærer hele tiden noget nyt, både om mad, ledelse og det at drive forretning.