Rødkålssalat med granatæble og nødder er god året rundt og kan spises som tilbehør til en lang række forskellige retter - den er lækker til aftensmad og nem at komme i en skål med låg og tage med som frokost eller sammenskudsgilde. Den er perfekt som tilbehør til julebordet.
Rødkålssalat er meget alsidig og kan nemt varieres efter ønske og smag. Du kan nemt tilføje f.eks. fine strimler hvidkål, grapefrugt, appelsin, strimler af gulerod osv.
Tid i alt 45 min. | Arbejdstid 30 min. | Antal 4 pers. | Holdbarhed 1 dag
Snit rødkålen så fint du kan med en skarp kniv, riv skallen af en appelsin og gem denne til dressingen.
Skær skallen af appelsinerne og skær lamellerne ud. Skær æblet i tynde både og vend sammen med appelsin (så undgår man at de bliver brune). Skær granatæblet midt over og bank kernerne ud. Rist nødderne i ovnen (ca. 12-15 min. i en forvarmet ovn ved 150 grader).
Bland dressingen sammen og vend i rødkålen heri, smag til efter din smag. Vend appelsin, æble og halvdelen af granatæblekernerne i og anret i en skål. Pynt med de resterende granatæblekerner og nødderne.
TIP
Dette kan forberedes dagen før hvis man vil: riste nødder af, snitte rødkål, røre dressing sammen.